Jordvarme

En af de billigste måder at varme dit hus op på får du direkte fra jorden. Ved hjælp af nedgravede varmeslanger under græsplænen ledes varmen ind i huset. Med et varmepumpeanlæg sparer du op til 50 % på varmeregningen og er samtidig med til at reducere CO²-udslippet med op til 65 % i forhold til fossile brændsler.

Har du planer om at bygge ny bolig – eller har du et gammelt oliefyr – er et varmepumpeanlæg et attraktivt alternativ til opvarmning med olie, fjernvarme, el eller gas.

Luft til vand-varmepumpe

Få besparelser der kan mærkes på varmebudgettet med en luft til vand-varmepumpe. Luft til vand-varmepumper bruges i almindelige helårshuse til opvarmning og varmt brugsvand. De installeres ofte, hvor det ikke er muligt at etablere jordvarme.

Kort fortalt er princippet i en luft til vand-varmepumpe, at den udnytter varmen i udeluften og genbruger den til at varme boligen og brugsvandet op med. Luft til vand-varmepumper er en god økonomisk totalløsning til opvarmning af boligen og varmt brugsvand.

Hjelm & Henriksen kan hjælpe og rådgive om etablering af varmepumper, herunder hjælpe med diverse papirarbejde, blandt andet ansøgning til kommunen. Kontakt os på 23 23 24 62 og få mere at vide.