Solvarmeanlæg

Et solvarmeanlæg kan bruges til brugsvand og opvarmning eller brugsvand alene. Uanset hvad du vælger, er der meget at spare. Besparelsen afhænger af antal beboere, boligareal samt solvarmeanlæggets størrelse.

Du kan spare op til  70 % på det varme brugsvand. På opvarmning kan du spare op til 30 %. Solvarme kan kombineres med alle øvrige opvarmningsformer og kan tilpasses de fleste bygninger.

Et solvarmeanlæg med et panel på kun 7 kvm. kan i sin levetid (20-25 år) erstatte 7.000-10.000 liter fyringsolie. Solvarme er specielt fordelagtigt, hvis du har spa-bad eller svimmingpool.